Høje krav giver angst

Angst koster samfundet dyrt i tabt produktion. Psykisk førstehjælp skal på dagsordenen, og fokus bør især være på gruppen af psykisk syge børn. Høje krav giver angst, skriver Psykiatrifonden i et debatindlæg.

Tager man et øjebliksbillede af Danmark når som helst, har flere end 135.000 mennesker en angstlidelse, ved vi fra Sundhedsstyrelsens nye rapport om sygdomsbyrden – dvs. de samfundsøkonomiske omkostninger ved en sygdom. 17.000 nye tilfælde af angst kommer til hvert år. Og så har vi kun tal for dem, der er registreret i Landspatientregistret – der er mange flere, som enten er uden behandling eller behandles hos praktiserende læge, speciallæge eller psykolog.
Høje krav skaber angst
Op mod hver fjerde risikerer at komme til at lide af angst på et eller andet tidspunkt i livet. Og angst er en helt naturlig reaktion på fare. Angsten sikrer, at vi reagerer og fx flygter, når vi er truet på livet. Men nogle mennesker – flere kvinder end mænd – reagerer hurtigere eller voldsommere på begivenheder eller situationer, der almindeligvis ikke udløser angst.
At flere rammes af angst er der mange forklaringer på. En af dem er de krav, vores arbejde og familie stiller, og så er der ikke mindst de høje krav, vi stiller til os selv.

Grublerier kan holde angsten i live, derfor er det givtigt for dig at du har nogle gode redskaber til at få kontrol over dine tanker.

Dette indlæg blev udgivet i Angst og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.