Når børn bliver kvalt i omsorg!

Når børn bliver kvalt i omsorg
er overskriften i en kronik i Kristelig Dagblad, skrevet af Niels Kjeldsen-Kragh speciallæge i psykiatri.
Essensen af kronikken er at kærlighed ikke er nok. Det er essentielt at børn få kærlighed fra deres forældre, det er forudsætning for vækst og trivsel. Men kærlighed kan ikke stå alene. Et barn har brug for meget mere: udfordringer, løsrivelse og selvstændighed. Hjælpsomhed er godt, men kan i for store mængder overdrives. Et passende kvantum vanskeligheder og forhindringer er til for at overvindes – også for et barn, som får tro på egne evner, når det udsættes for optimal frustration. Nogle tror, at hvis bare barnet får kærlighed nok, er den hellige grav vel forvaret. Men sådan er det ikke. Kærlighed er bare forudsætningen for ”alt det andet”. Omsorg er godt, men glider den over i overbeskyttelse, risikerer man at kvæle barnet.

Jeg er helt enig med speciallægen Niels Kjeldsen-Kragh. Det er et billede jeg ser mere og mere i min praksis. Ikke mindst bliver det ofte afdækket, når jeg har par i Parterapi. Hvor det viser sig, at deres intimitet er stoppet pga. at ønskebarnet skal sove imellem dem, eller den ene part går i seng sammen med barnet, for barnet ellers bliver ked af det.
Vi har et ansvar som forældre, til at opdrage vores børn til at kunne klare modgang, for det giver barnet tro på egne evner.

Dette indlæg blev udgivet i Forældre og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.