Seks ting du aldrig må gøre som forældre forts.

Børn skal ikke altid have det på deres måde
Børn skal vide, at de ikke altid skal sætte sig selv først. De skal ikke altid have mad først eller have det største stykke kage. Nogle gange er der noget, der er vigtigere end dem selv. Eksempelvis andre eller et fællesskab, som der skal tages hensyn til.

Sig ikke: Jo, du kan
Når børn bliver usikre på, om der er noget, de kan, så er der mange, der siger: “Jo, du kan”. Men det skal vi stoppe med. For barnet har jo ret, når det siger, at det ikke kan.
– I stedet skal man sige: “Du kan bare ikke endnu”, eller det har du ikke lært endnu.
Ellers ender det med, at børnene bliver bange for at skuffe sine forældre, fordi forældrene tydeligvis er uenige i børnenes vurdering. Og det slider på børns selvværd.

Lad ikke dit barn vinde i spil
Vi er jo alle enige i, at børn ikke skal være perfekte. Men når vi så observerer forældre i virkeligheden, så reagerer vi slet ikke sådan.
Eksempelvis, når vi lader vores børn vinde i spil. På den måde får vi indirekte signaleret, at det ikke er okay at tabe. Og der er en stærk sammenhæng mellem reaktion og børns forhold til at fejle.