Børns angst skal tages alvorligt

Børn har brug for at tale om det, de er bange for. De har brug for at blive hørt, trøstet, accepteret og elsket – også når de er bange, sårbare, svage og usikre. Eller har lavet en fejl. Det er vigtigt, at voksne lytter og møder børns angst tålmodigt, kærligt og naturligt.
Det er vigtigt at du tager dit barns angst alvorligt. Som forældre skal du lytte og acceptere alle følelser hos dit barn. Men også søge hjælp, hvis barnet mistrives, og angsten hæmmer hverdagen gennem længere tid.

Børns naturlige angst adskiller sig fra voksnes på nogle områder:
Selve angstreaktionen er den samme, men forskolebanet har endnu ikke udviklet de kognitive redskaber – altså evnen til at tænke og erkende. Derfor kan barnet ikke uden videre berolige sig selv. Uden hjælp fra en voksen kan barnet ikke få angsten til at gå væk, når det er i en situation, der opleves som farlig.
Hvis fx et lille barn på vej over gaden næsten bliver ramt af en bil, er den voksnes reaktion afgørende for, hvordan barnet oplever og klarer situationen og får den lagret i sin hukommelse. Det er vigtigt, at den voksne er rolig, ser barnets reaktion og siger noget, som spejler barnets følelser. Den voksne kan fx sige: ‘Puha, hvor var det farligt, der blev du rigtig bange. Det var vel nok godt, vi nåede ind på fortovet igen. Kom stå lidt ind til mig, indtil du er faldet til ro’.
Hvis den voksnes reaktion ikke spejler barnets følelser, vil barnets angst vokse. Fx kunne den voksne sige noget ikke-hjælpsomt som: ‘Se dig dog for! Har jeg ikke sagt, at du skal kigge til begge sider, og at du skal holde mig i hånden. Se nu, hvor tæt det var på at gå galt. Du kunne være blevet kørt over’. For et sensitivt eller ængsteligt barn kan den form for reaktion betyde, at barnet udvikler alvorlig angst for at færdes i trafikken.

Dette indlæg blev udgivet i Angst og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.