Børn der har angst forts.

DET HJÆLPER BARNET AT LETTE SIT HJERTE

Voksne skal lære ikke at spørge ind til eller sige mere, end barnet kan rumme. For mindre børn kan bare det, at man lytter, trøster, siger et par ord og giver et kram være nok.
Vi skal altid øve os i at se vores børns følelser og behov – og ikke vores egne. For større børn kan angst handle om andre ting. Eksamensangst kan handle om at være bange for ikke at være god nok og for ikke at gøre det godt nok. Man er måske bange for at dumpe. Så skal selvværdet boostes.
Når et lille barn er bange, har det brug for at blive beroliget, så angsten falder.
Når barnet ikke bliver mødt i sin angst eller går med angsten alene, så vil de hjernemæssige reaktioner, som bliver forhøjet ved angst, ikke komme ned på et naturligt niveau efter oplevelsen. Det forhøjede alarmberedskab vil så at sige ‘selvaktivere’, og barnet vil have et generelt højere alarmberedskab. Og det skaber uro i systemet. Barnet vil måske så forsøge at undgå de ubehagelige følelser ved at gå langt uden om de situationer, der får angstniveauet til at stige. Et barn, der har sagt noget ‘dumt’ i klassen, som alle griner af, holder måske op med at sige noget af frygt for at blive til grin næste gang.
Problemet er, at det vedligeholder angsten og starter det, man kalder angstens onde cirkel. Det er ubehageligt at se et barn med meget voldsom angst. Derfor vil det være fristende at hjælpe barnet til at undgå det vanskelige og angstprovokerende. Men på den måde går man med angsten, så den vokser – og hermed kan blive sygelig.