Børn der har angst, forts.

VÆR OPMÆRKSOM
Der er forskel på børn, og børn skal heller ikke være ens, men hvis man bliver bekymret for sit barn, er det en god idé at skele til, hvad andre på samme alder gør eller tør.
Læg mærke til, om barnet fungerer sammen med andre: Gemmer mit barn sig altid bag skørtet? Er det noget, jeg skal være opmærksom på.
Man skal tage sit barns signaler, adfærd og følelser alvorligt. Holder barnet sig meget for sig selv, kan det være et tegn på, at det har brug for hjælp. Men det kan også bare være fordi, barnet er meget åbent og sensitivt – og derfor har brug for mere ro end andre børn.

ORD OG ADFÆRD MED OMHU
Nogle gange er det den voksne, der skal ændre adfærd. Måske pacer man barnet for meget frem og opdager ikke, at barnet ikke synes, det er rart. Så skal man lære at lade barnet være i fred.
Forældre, der vil bestemme det hele uden en alderssvarende dialog, skal lære, at barnet har brug for at opleve, at det selv har en vis kontrol over, hvad der foregår. Og at det også kan klare sig selv.
Forældre kan også have en ængstelig adfærd, der ‘smitter’ barnet.
Hvis mor springer op, hver gang hun ser en edderkop, så gør hun verden mere utryg for barnet. Eller hvis hun ikke er tryg, når barnet er ude af syne: ‘Har du telefonen tændt?’, så lærer hun måske barnet, at det er farligt at være væk fra mor, og at man altid skal have antennerne ude. På samme måde skal voksne være opmærksomme på om og hvordan, de taler om deres egen angst.

I min praksis har jeg erfaring at barnet´s angst ikke kan ses isoleret. Når hele familiemønster bliver afdækket, så er det lettere at hjælpe barnet.

Dette indlæg blev udgivet i Angst og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.