Sorg

Sorg / depression
Over en periode på under 2 år mistede jeg min farmor, søster, gode ven, & stedfar – her startede min nedtur.
Jeg led af sorg, depression og i sådan en grad jeg ikke ønskede at leve mere og ingen udvej så af det helvede jeg var havnet i. Hverken jeg eller mine omgivelser harmonerede længere.

Sorgen og ikke mindst angsten for at miste igen var så stor at den overskyggede alt – og trods et længere forløb hos en psykolog blev livsgnisten bare mindre og mindre, for slet ikke at nævne de bivirkninger der er ved en sådan tilstand; søvnløshed, manglende energi, skyldfølelse, sortsyn på alt fra job til kærlighed etc.

Min stakkels kæreste så magtesløs til fra sidelinjen og hans ønske om at hjælpe mig fik ham til at bruge timer og timer på at undersøge behandlingsmetoder – og det var ham der fandt frem til Waltraud, min nye heltinde.

For at være helt ærlig havde jeg ikke den store tiltro da jeg først startede med TFT hos Waltraud, men da jeg ikke så nogen anden vej ud af min daglige helvede gik jeg i gang med forløbet – jeg havde jo intet at miste.

Waltraud gav mig stille og roligt værktøjer til at komme igennem sorgen/angsten og jeg kunne faktisk mærke fra gang til gang at jeg fik det bedre! (dette til trods for min noget skeptiske natur…)
De små, men mærkbare resultater fra gang til gang, gav selvsagt energi til at fortsætte forløbet selvom det til tider har været MEGET hårdt og der er blevet grædt rigtig rigtig mange tårer.

Waltraud fik guidet og presset mig ud i ubehagelige situationer samt følelser som ’sygdomsforløbet’ ,’begravelsen’ og ’ ’hvis du fik mulighed for at sidde overfor din søster hvad ville du så sige til hende’?….virkelig grænseoverskridende for mig, men meget essentielle for min vej ud af sorgen.
Jeg fik sat ord på min sorg, fik sagt ordentligt farvel til mine kære og blev fri for skyldsfølelsen over at være i live og have det godt.
– jeg bruger stadig TFT i min hverdag, for at slippe fri af mit af og til aktive ’tankespind’ men også for at finde ro.

Jeg er af hele hjertet så taknemmelig for at have mødt Waltraud og over at have fundet min vej ud af sorgen og ind i livet ved hjælp af hendes erfaring og TFT-teknikken.

De bedste hilsner
Louise, 30 år

Der er lukket for kommentarer.