At være “offer”

– Lette ofre mener…..
At det er helt i orden, at de giver mere end de får
At den elskedes lykke er deres ansvar, når de elsker
At man sætter en ære i at gøre andre lykkelige, hvis man har et godt og kærligt sind.
At man bliver opfattet som egoistisk, hvis man gør, hvad man har lyst til
At det værste i verden er at blive afvist
At man må tage sig af de problemer, som ingen andre tager sig af
At det er umuligt at vinde over en afpresser
At ens afpresser altid er dygtigere og stærkere end en selv
At man ikke dør af at give efter – og at ens følelsesmæssige afpresser virkelig har brug
for en
at afpresserens behov og følelser er vigtigere end ens egne

Er du enig? Og hvilken udsagn kan du i så fald især nikke genkendende til? Hvorfra stammer din opfattelse – og hvor længe har du troet på, at tingene hang sådan sammen?
Faktum er nemlig, at ingen af disse opfattelser er sande. Alligevel klamrer vi os til dem – for de er jo de eneste, vi har. Vi går rundt og tror, at vores værdier og opfattelser er vore egne. At vi selv har valgt dem. Men det har vi ikke, det er alt sammen noget, som vigtige personer i forskellige faser af vores liv – forældrene, pædagoger, lærere, rådgivere, nære venner – har lagret i os.
En måde at hærde sig mod følelsesmæssig afpresning på er derfor at indkredse sine opfattelser: finde ud af, hvad de består af, hvor de stammer fra, og om de er rimelige at slæbe rundt på. For vores opfattelser former vores tanker, og tankerne er forløber for vores følelser.
Og stort set alle de følelser af angst og utryghed, tristhed og skyld, som følelsesmæssig afpresning kommer op i os, stammer fra den negative og ofte fejlagtige opfattelse, at vi ikke slår til, at vi svigter vores ansvar og at vi ikke er værd at elske.

Vil du lære mere om dig selv, ring eller skriv til mig