Glade børn med højt selvværd del 2

Børn er geniale

En klog mand sagde engang: ”Man må huske på, at selv den bedste lærer ikke kan gøre andet end at undervise, og at det altid er barnet, der udfører den geniale handling, det er at lære”.
Børn er geniale. Børn lærer, både, hvad der står på linjerne, og hvad der står mellem dem. Det bedste og eneste, vi som forældre kan gøre, er at undervise og vejlede dem, i samarbejde, sandfærdigt, troværdigt, værdigt, ligeværdigt, ægte, personligt og nærværende. Vi skal være de gode forbilleder, vi dybest set ønsker at være. På den måde skaber vi det absolut bedste fundament for nye generationer af glade børn med højt selvværd.