Frygter du at blive afsløret som uduelig ? forts.

Præstationskultur:

Vi lever i en kultur, hvor vi er meget optaget af at være noget i kraft af vores præstationer. Vores samfund fokuserer meget på individet og det personlige ansvar, og det betyder, at det falder tilbage på en selv, hvis man ikke kan finde ud af det. Det er dog ofte svært at vide, hvad der forventes af en, og hvornår det, man leverer, er godt nok. Det skyldes at vi i mange sammenhænge har abstrakte succeskriterier.
Det gælder især i arbejdssammenhænge, hvor man hele tiden bliver bedømt af andre – hvor for eksempel skuespiller bliver bedømt af publikum og anmeldere. Ud over at mange i den kreative branche oplever stor usikkerhed overfor, hvornår de gør det godt nok, og en angst for at blive afsløret som inkompetente, ser vi også syndromet inden for det akademiske miljø, hvor man også i høj grad bliver bedømt af andre. De abstrakte succeskriterier er også ved at snige sig ind på andre dele af arbejdsmarkedet, i takt med at vores opgaver bliver mindre og mindre konkrete, og vi får mere og mere ansvar og selvstyre.

STOR KONSEKVENSER

Når man aldrig ved, hvornår det, man gør, er godt nok, forsøger man hele tiden at gøre det bedre. Selvom man har gjort sig meget umage, og andre roser en, synes man alligevel, at man kunne have gjort det bedre. Derfor preller andres ros af. Uanset hvor meget man anstrenger sig, bliver det aldrig godt nok. Man føler sig som en bedrager, har en kronisk frygt for afsløring og er overbevist om, at man ikke kan bevare succesen. Man gør ikke ting af lyst, men for at opnå andres anerkendelse. Det er frygten for ikke at være god nok der driver en fremad.
Det er udmattende altid at skulle præstere for at undgå afsløring og meget ensomt, fordi andre ikke ve, hvordan man har det. De meget høje krav, man stiller til sig selv, kan derfor føre til stress og udbrændthed. Man har desuden øget risiko for at udvikle misbrug af fx mad, spil, alkohol eller sukker. Man kan også gå hen og blive arbejdsnarkoman. Mår man føler, at man udgiver sig for noget, man ikke er, kan det i længden også udvikle sig til en depression.
Mennesker, der lider af bedrager-syndromet, er meget sårbare over for andres kritik og kommer hurtigt til at skamme sig, når de begår fejl. Det der derfor også en ubevidst strategi, at man har en indre kritiker, som hele tiden er på nakke af en, for så er man forberedt på, at andre er kritiske.