KOGNITIVE FORSTYRRELSER

Alle oplever indimellem kognitive vanskeligheder, fx hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man
mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går som
regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af. Anderledes er det for mennesker med psykiske sygdomme
eller problemer. Mennesker, der har været syge af depression, angst eller stress, har ofte kognitive
vanskeligheder, længe efter at de er blevet erklæret raske igen. Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig
selv. De forveksles ofte – både af personen selv og de pårørende – med dovenskab og manglende evne
til at tage sig sammen. Men man kan træne og støtte sine kognitive færdigheder og dermed håndtere de
kognitive vanskeligheder.