Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress

Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress
Mennesker, der har haft depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet erklæret raske igen. Man siger, at der er et ‘efter slæb’ af kognitive symptomer, og det betyder, at
selv om man ikke længere oplever, at ens humør er påvirket, så kan man stadig have svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg. At stress, angst og depression medfører kognitive vanskeligheder, hænger sammen med den hjernepåvirkning, en stress- og belastningstilstand udgør. Dybereliggende områder i hjernen aktiveres som en art alarmberedskab. Denne aktivering sker på bekostning af aktivitet i den forreste del af hjernebarken, frontallappen, som bruges til opmærksomhedsregulering, igangsætning, overbliksdannelse, problemløsning og andre overordnede kognitive funktioner.

Usynlige problemer
Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles derfor ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. Ens omgivelser kan ikke forstå, hvorfor man ikke kommer i gang med sine opgaver og aktiviteter, hvorfor man ikke får gennemført de opgaver, man endelig er kommet i gang med, og hvorfor man ikke kan samle sig om en ganske almindelig samtale.
Nogle gange ved man heller ikke selv, at ens vanskeligheder i dagligheden skyldes, at de kognitive funktioner ikke fungerer optimalt. Man kan også tænke, at man er doven og uduelig og bare burde tage sig
sammen. Det kan nemt blive en ond cirkel og være medvirkende til, at man bliver deprimeret igen.

Styrk og støt de kognitive funktioner
Hvis man oplever, at man har svært ved at fungere i dagligdagen, kan man træne og støtte sine kognitive færdigheder.
Viden om, hvordan kognitionen (altså tænkningen) fungerer, og om hvad der påvirker den i positiv og negativ retning, er et vigtigt første skridt. Når man lærer sin egen ‘kognitive stil’ at kende og bliver bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og stresser, samt får indsigt i, hvordan man selv fungerer bedst, er man godt på vej til
at forbedre sine kognitive funktioner – og dermed sin dagligdag. Viden alene er dog ikke nok. Ændring af vaner og etablering af nye rutiner tager tid og kræver en målrettet indsats, hvis det skal have en effekt.
Helt overordnet er det vigtigt at prioritere søvn og pauser, fordi for lidt søvn påvirker tænkningen. I perioder med søvnunderskud er ens opmærksomhed, problemløsningsevne, at regulere impulser og følelser nedsat.

Kildehenvisning: Psykolog Louise Meldgaard Bruun