Hvordan er dine tanker?

. Lyset for enden af tunnelen er med garanti et modkørende godstog.
• Ja lad os nu se, hvor længe det går godt
• Man kan aldrig vide, hvornår lykken vender
• Nu skal jeg heller ikke komme for godt i gang
• Overmod har aldrig gavnet nogen
• Vent og se, der kommer noget til os alle sammen
• Man kan aldrig vide, hvad der gemmer sig bag det næste hjørne
… og ved du hvad du bruger den holdning til?

Kender du til at forsøge at gardere sig, forberede sig og beskytte sig imod det som kommer. Altså, det du tror det kommer eller formoder at der dukker noget op på vejen, men du ved det jo rent faktisk ikke, for det ligger i fremtiden.
Måske tænker du at hvis bare du sørger for hele tiden at holde dig en lille smule skeptisk, så er der i hvert fald ikke nogen, der tager røven på dig. Hvis ikke du giver dig hen, men forholder dig kritisk, så bliver du ikke hverken snydt, bedraget eller holdt for nar.
Du tror måske også at du kan gardere dig mod smerten og nederlaget og modgangen, hvis du hele tiden sørger for at have paraderne oppe og ikke tage noget for givet. Hvis bare du ikke slipper kontrollen, så sker det værst tænkelige ikke.

Hvis du kender til ovennævnte, så er Metakognitiv terapi noget for dig. En spændende terapiform som er rettet til at arbejde med tanker.

Ring eller skriv til mig