Grubleri og depression

Tidligere troede man, at grublerier var et symptom på depression.
I dag ved man heldigvis, at grublerier er årsagen til depression.
Gør det en forskel? Ja for dælen!
Hvis grublerier var en konsekvens af depression, var det ikke sikkert, vi havde indflydelse på dem.
Når grublerier derimod er årsagen til depression, er vi meget bedre stillet, for grublerier er nemlig noget, vi har fuld kontrol over!
Grublerier er en viljestyret “tankeaktivitet”, som handler om at man (over)analyserer sine negative tanker. Formålet med grublerier er som regel at etablere forståelse og mening med tilværelsen.
Det kan f.eks. være, at man prøver at finde årsagen til at man er deprimeret, løsningen på et problem, eller man prøver at ”håndtere” tanken om, at man er bleg og overvægtig.
Der tale om en overdreven selv-beskæftigelse, hvor man dvæler ved sit tanke- og følelsesliv:
Hvorfor føler jeg sådan?
Hvad siger det om mig?
Hvad skal jeg gøre?
Hvad er der galt med mig?
Jeg har det forfærdeligt!
Det får aldrig nogen ende!
Fremtiden er håbløs!
…er typiske grublerier.
Hvis man er en ”grubler” skyldes det, at man har tillært sig nogle positive antagelser om nødvendigheden af at gruble som middel til at overvinde triste tanker og følelser.
Eksempelvis kan man tro, at grublerier vil gøre det nemmere at tabe sig, at de kan motivere én til at spise mindre, eller at grublerier kan hjælpe med at forebygge fremtidig overspisning ved at gruble over tidligere overspisningsepisoder.
Desværre leder selve gruble processen, hvor man dvæler ved sine negative tanker blot grubleren længere ind i ”mørket”, så grubleren føler sig endnu mere trist, modløs og demotiveret.
De positive antagelser om nødvendigheden af at gruble, opretholder altså grublerierne, og fører til forlængede negative følelser. Forklaringen er såre simpel:
Man kan ikke tænke sig selv i godt humør ved at tænke dårligt!

Mennesker med depression har ikke kun positive antagelser om deres grublerier.
De har også negative antagelser om deres grublerier og føler som regel, at deres grublerier er ukontrollerbare og farlige.
Mange depressive tror for eksempel, at deres grublerier er noget, som foregår automatisk og er et tegn på en kemisk ubalance i hjernen (især hvis de ikke kan finde en årsag til deres tristhed). De er ofte ubevidste om mængden af deres grublerier, og den rolle grublerierne spiller for opretholdelsen af deres depressive symptomer.
Heldigvis er både de positive og negative antagelser fejlagtige, for grublerier erhverken positive eller ukontrollerbare og farlige.