Det kræver mod i vores tid, at være almindelig !

Jeg vil sige at det kræver mod i vores tid at være særlig!
Vi kan instinktivt mærke, når vi står over for et menneske, der er i god kontakt med sig selv, og det gør i sig selv det menneske til noget særligt. Det kræver et vist mod, som tit hænger sammen med modenhed, at turde være sig selv på godt og ondt.
Vejen til et realistisk selvbillede, kan nogle gange komme efter en drastisk hændelse, før man vågner op og gør noget ved den facade, man har bygget op for at være noget særligt. Man går måske konkurs, kæresten dropper en, man mister sit job eller dumper til eksamen. Det kan dog også komme snigende som en indre uro, tristhed, tomhed eller rastløshed.

Det handler om at blive bevidst om, hvad der er ydre værdier, og hvad der er sunde indefra kommende værdier. Og så blive klar over, at der ikke er nogen tilfredsstillelse i kun at dyrke det ydre. Det kan godt være, at man får en umiddelbar tilfredsstillelse i form af et sus, som kan sammenlignes med at tage stoffer, af at købe nye ting, få skønhedsoperationer osv. Men det er som et tisse i et par bukser, for det bliver hurtigt koldt, og så er man på den igen.
Fordelen ved at være helt almindelig.
Man kan slappe meget mere af, når man ikke behøver at leve op til at skulle være perfekt og noget særligt. Man får større plads til at mærke sig selv og være sig selv på godt og ondt. Det betyder langt større bevægelsesfrihed og langt færre begrænsninger. Når man er i kontakt med sig selv, så kan man mærke hvad der er rigtigt og forkert. Dermed mærker man sine egne grænser, og det giver et sikkert og roligt fundament, fordi man ved, at man kan stole på sig selv. Det betyder også, at man oplever langt større glæde og bedre kan nyde livet. Når man mærker sig selv og sine følelser, kan man også mærke det triste i livet. Det er en del af at være menneske