Unge mennesker får et dårligere og dårligere mental helbred !

Jeg har fornyeligt læst en Rapport fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil med overskriften ”Unge får et dårligere og dårligere mentalt helbred”

Det lyder som en alarmerende overskrift. Mit spørgsmål er, hvilken ansvar har vi som forældre/voksne?

Det er også noget som jeg oplever i min klinik. Der kommer flere og flere, specielt unge kvinder, som har det så dårligt indeni. Jagten på lykken og det ”perfekte” udseende, karakterer, kæreste, tøj, job m.m. fjerner dem mere og mere fra dem selv. Med lavt selvværd til følge.
Vi er blevet så selvcentrerede, og fjernet os fra det der kan give os større tilfredshed. Det handler ikke om goder, eller om vi skal til Thailand. Det er ikke der, eller i jagten på det næste, lykken ligger i.
Det handler om at finde værdi i det du har, at gøre noget og være noget for andre mennesker, det giver en følelse af værdi, glæde, tilstrækkelighed.
Jeg tænker ofte over, hvor er det forunderligt, at de fleste unge mennesker har i den grad været ønskebørn, og mange af dem har ikke oplevet, at bliver stillet krav til dem alderssvarende, tværtimod er de blevet ”curlet” og på den måde gjort uselvstændig, mindre robuste til at møde verden. Livet er at mestre alle følelser.
Allerede i de små klasser stiller børnene selv krav til at skulle være den bedste og dygtigste. Det har de lært hjemmefra. Og det fortsætter i gymnasium, hvor der er flere og flere, som har en decideret dårlig livskvalitet i form af for høje urealistiske krav.
Når jeg har de unge mennesker i terapi, og hører på deres historier, er det meget nemt at analysere sig frem til at deres forældre har et stort fravær af selvværd. Mange forældre ”magter” ikke at være uenig med deres børn. Det er stadig forældrene der har en livserfaring og en viden, og ud fra er det hensigtsmæssigt at de vejleder deres børn. Hvordan kan de ellers lære det?
Jagten på det unikke går på bekostning af værdien i det man har.