Overbekymrede forældre

Overbekymrede forældre få deres raske børn indlagt lyder overskriften i Kristeligt Dagblad.

Som gamle sygeplejerske kender jeg til de overbekymrede forældre, og har erfaring med, at når man kan berolige forældrene, så smitter det af på børnene, og de græder fx mindre. Når det er en ung læge der modtager disse overbekymrede forældre, så har den unge læge oftest ikke erfaring nok, (fordi der mangler resurser til at oplære dem) og bliver også bekymrede, og er bange for at han/hun måske overser noget. Og så går maskineriet i gang. Det er meget svært i vores samfund at kombinere faglig viden med sund fornuft.
Raske børn på hospitalet, hvordan finder man grænsen mellem at være opmærksom mor og at være en overbekymret mor? Skribenten, en 38-årig nybagt mor beskriver at hendes dømmekraft er blevet sat ud af kraft, da hun lod sig indlægge med et barn, hun godt vidste var rask. Hun sætter nu spørgsmål tegn til vores nulfejlkultur, som hele samfundet er gennemsyret med.
Dagligt oplever jeg det i min praksis som psykoterapeut, og der er ingen aldersgrænse. Fra Teenager til bedsteforældre. Alle vil være fejlfri.
Nu er vi mennesker, og fejler. Og laver vi en ”fejl”, er det kun en fejl, hvis vi ikke lærer af den.