Efterårs tanker

Efterårstanker

Det er på denne tid,
når naturens farvesymfonier kulminerer,
når skoven falmer trind om land,
og fuglestemmen daler, ned
i skovens dybe, stille ro,
at vi stemmes til andægtig eftertanke.
Det er på denne tid,
vi mærker, og ser, at livet går i ring,
at pendulet nærmer sig sit yderste,
inden det skal begynde på en ny tur.
Forfra. Om igen. Det samme.
Og alligevel noget nyt.
Det er på denne tid,
vi bliver mindet om, at intet på Jorden er evigt.
At alt er forgængeligt, og netop derfor
skal vi værne om det vi har,
så længe ansvaret er i vore hænder,
så længe pendulet ikke bliver sat i stå.
Det er på denne tid,
vi erkender sommeren er forbi,
vi putter os i vinterhi, og ruster os til storm og frost.
Vi tænder lys i mørket, og venter.
Venter, fordi vi ved, vi håber
at dagene skal længes igen.
Det er på denne tid,
du skal vide om Foråret,
at Foråret vælger alle til,
og ingen lades tilbage i Vinteren.
Hav derfor tillid til pendulet,
og sving med i livets forunderlige rytme.

forfatter ukendt