Kærlighed

Vi har et ideal af, hvad kærlighed er, og vi har nogle historier om kærlighed, som ikke hjælper os. Vi tror at ægte kærlighed er det samme som konfliktløs kærlighed, og at det skal være nemt. Men sådan er virkeligheden ikke.
Det er forståeligt nok at romantikerne sætter forelskelsen op på en piedestal. I de store kærlighedsromaner er der aldrig nogen der vasker tøj, fjerner krummer efter morgenmad eller gør badeværelset rent.
Hvis vi skal være lykkelige, må vi skrue ned for forventningerne. Jeg siger ikke at det er forkert at være romantisk.
Spørger man folk hvad kærligheden er, nævner de ofte det specielle bånd, der opstår mellem to mennesker, som forelsker sig i hinanden. Men kærlighed er meget mere end det.
Kærlighed er svær at beskrive med ord, og hvis man skal forstå, hvad det er, hjælper det at vide hvad det ikke er. Kærlighed er ikke det samme som seksuel lyst. Det er ikke det samme som romantik. Kærlighed er ikke vedvarende eller ubetinget.
Ud fra et videnskabeligt perspektiv er kærlighed et øjebliks for bundethed mellem dig og et andet levende væsen, hvor I deler en positiv følelse. Disse øjeblikke finder sted i løbet af et splitsekund, og kaldes derfor også mikro – øjeblikke. Når to mennesker oplever et sådant øjeblik, opstår der en forbundenhed, en følelse af kærlighed.
Det handler om at skabe mange sådanne mikro-øjeblikke, som fx ved at kikke hinanden i øjnene, giv et kram, grin sammen, smil til hinanden osv.

Mange glemmer at man skal pleje sit parforhold. Mange glemmer at værdsætte hinanden verbalt og gøre alt det, man gjorde for den anden i begyndelsen af forholdet.

Der findes lige så mange ideer om kærlighed, som der findes bankende hjerter. Hvis der er en ting som forskere og filosoffer er enige om, er det, at kærlighed er mere end forelskelse og romantik. Hvis vi lægger vore idealer væk og åbner øjnene for kærligheden, er den tilgængelig for os alle, for den er overalt.