Sorg

En af de mest udbredte myter om sorg har været, at hvis man blot bearbejdede sorgen godt nok, ville den gå væk igen.

Der er blevet forsket en del i sorg i de seneste år, og der er ingen sørgende, som melder, at sorgen går helt væk. De fortæller, at reaktionerne ikke er så stærke som i begyndelsen, men at de fortsat har tanker og følelser om deres tab mange år efter. Det er en vigtig erkendelse, for hvis vi har en forkert forståelse af, hvordan vi er i sorg, så får vi også nogle forkerte forventninger til sorgen og forkerte behandlingsmetoder.

Et aspekt af den myte er også, at hvis man blev ved med at føle sorg, eller den blev ved med at vende tilbage, så var der noget, man ikke havde fået bearbejdet godt nok, og der var en tendens til at sygeliggøre det.

Endnu en populær myte har været, at man skulle gå dybt ind i sorgen og bearbejde den, for at kunne lægge den bag sig. Man skulle være i sorgen, men forskning har vist, at de mennesker, der kan gå væk fra sorgen og holde pauser fra den, klarer sig bedst i det lange løb. De samler kræfter til at holde den tunge sorgproces ud.

Det har også været kulturbestemt, at man ikke må beskæftige sig med noget der er sjovt.

Den nye forståelse er afgørende for, hvordan vi hjælper sørgende. Om man råder dem til at arbejde hårdere med sorgen, eller om man råder dem til at finde noget livskvalitet, så de kan fungere, selv om de skal leve med sorg. For langt de fleste er det hjælpsomt at arbejde aktivt på at passe godt på sig selv og opsøge aktiviteter, man kan lide at lave. Tidligere var det en almindelig holdning, at det var upassende at gøre noget glædesfyldt, mens man var i sorg, men med den nye viden er det nu afgørende for at holde til sorgen og livet, at man også laver noget, der er rart.