Sorg

Sorgen kan være ”smuk”. Mange bliver provokeret når jeg siger det. Det jeg mener med det er, at jeg sørger over noget som har været mig kært og kostbart. Og når den værste smerte er aftaget, kan jeg se tilbage på den rigdom jeg har haft ind i mit liv, med det kære menneske jeg har mistet.

Sorg er et livsvilkår. Vi kommer alle til at miste, på den en eller anden måde.

Jeg selv var 13 år da jeg mistede min lillesøster, og kulturelt var det bestem at jeg skulle gå med sørgeflor i et helt år. Og når jeg havde det sjovt, blev jeg mindet om af de voksne, at det kunne jeg ikke tillade mig, for jeg var i sorg.