Mental sundhed

Jeg hørte forleden et radioprogram med Peter Qvortrup Geisling som omtalte mental sundhed. Hans holdning om, at det er vigtigere at have en mental sundhed fremfor at dyrke det rigtige vægt på badevægten.

Og jeg kan kun give ham ret i, hvor vigtigt det er at vi passer på vores mentale sundhed.

Et meget højt antal, specielt unge kvinder midt i 30erne, angiver, at de er meget stressede, fordi de ikke kan indfri deres høje forventninger. Hvad nytter det, at nogle bliver stresset af at skal spise det rigtige og har den rigtige vægt, når vi ikke passer på vores mentale sundhed?

Hvad er det for et samfund vi har produceret? Aldrig før har vi haft så mange årtier hvor vi har haft det så godt, (dvs. ingen krige) der bliver født ønskebørn, for det har vi råd til. Vi har de politisk korrekte holdninger.

Og aldrig før har vi været mentalt stresset i den grad, at selv meget unge har tanker om suicid, fordi livet er så præstationspræget, og de føler ikke at de passer ind.

I min praksis oplever jeg mange af dem der har det svært. Og her er jeg glad og taknemmelig over, at have nogle redskaber, som jeg kan give videre, til gavn for dem der har brug for det.