I medgang, modgang og tomgang

Sommerferien er slut, og hverdagen trummerum har meldt sin ankomst. Rundt om hjørnet ligger der grå tirsdage og kolde efterårsdage og venter. Sådan er livet, og sådan er parforholdet. Vi kan ikke undgå kulde og regnvejr i vores parforhold, men hvis vi prioriterer vores relation til hinanden, passer godt på hinanden og jævnligt taler om vores forhold, kan vi i det mindste gå igennem gråvejret sammen.

Selvom parforholdet er helt afgørende for vores trivsel, er det samtidig meget krævende at få det til at fungere dag ind og dag ud. Forskning peger på, at parforholdstilfredsheden som gennemsnit betragtet falder over tid, og der er derfor naturligt snarere end mærkeligt, hvis vi oplever at være mindre tilfredse en dengang, vi, mødte hinanden.
I parforholdet er der modgang og tomgangen, der er det naturlige. Det er ikke mærkeligt, at det er sådan, for der stilles store krav i et parforhold. Vi skal år efter år dele tanker, forventninger, sorger, glæder, bekymringer, børn, bolig, seksualitet, økonomi med videre.
Alt dette skal ske, imens vi – præget af nutidens idealer – skal lykkes med at skabe nærvær og lidenskab, have spændende sex, stimulerende samtaler og udviklende samvær. Og alt dette skal klares, selvom vi måske i perioder er stressede og pressede på tid og ressourcer.

 Med de vanskelige betingelser og høje idealer in mente er det ikke underligt, hvis vi indimellem skuffes over os selv, den anden eller parforholdet.
Vi bruger meget tid på at udvikle os selv – både på arbejdspladsen, i fitnesscenteret og hos vores coach. Disse tendenser vil jeg ikke kritisere, for denne udvikling kan være med til at skabe et godt liv – i hvert fald for os selv. Det er dog alligevel tankevækkende, hvor meget af vores tid og hvor mange ressourcer der bruges på at udvikle os selv, og hvor få ressourcer der bruges på at udvikle vores relation til vores partner, hvor lidt energi vi bruger på at udvikle vores evne til at vise kærlighed og lytte til hinanden.
Vi bliver stimuleret og finder muligvis os selv igennem al denne selvudvikling, men hvad nytter det at finde sig selv, hvis vi ikke finder hinanden? Vi lærer os selv bedre at kende, men risikerer at blive fremmede for hinanden.