Parforhold, på godt og ondt

Vores fars og mors indbyrdes kærlighedsforhold er på godt og ondt vores forbillede på, hvordan et parforhold skal være. Ubevidst tager vi en masse med, som vi gennem vores barndom har set, fra deres måde at håndtere tingene på. Hvordan udtrykte de kærlighed, elskede de hinanden, var der meget kærtegn, levede de som hund og kat og hvordan håndterede de deres forskelligheder og konflikter? Var din barndom præget af isnende tavshed eller stiltiende overensstemmelse eller måske endda dramatisk råben og skrigen?

Når du retter blikket mod dine forældres samspil, vil du blive bedre i stand til at opdage, hvorfor du selv håndterer dit kærlighedsliv, som du gør. Når du ved hvad du gør og hvorfor, bliver du bedre i stand til at gøre noget andet.

Alle de par jeg har i terapi, har alle i en eller anden udgave, ikke fået lært det, som skulle til, for at de kunne håndtere de udfordringer, som deres liv og parforhold, udsætter dem for. De har gjort alt hvad de overhovedet kunne, men de har ganske enkelt ikke været klædt følelsesmæssigt på, til at kunne løse konflikter og håndtere forskelligheder.

Det betyder at de nu skal lære sig selv noget, som deres forældre ikke har fået lært dem. Det kan være svært og det er først noget, de opdager, når der allerede er blevet sagt en masse grimme ting, når konflikterne er spidset til eller når kærligheden er ved at forsvinde.

Det er ubetinget arbejdet og øvelsen værd. Når vi lærer at tackle det livet udsætter os for, på en hensigtsmæssig måde, så vil intet kunne slå os omkuld.