Nærvær/nærhed?

Der er livet før. Og så er der livet efter.

Altså, smartphonen.

Det er faktisk kun lidt mere end et årti siden, at vi levede i velsignet uvidenhed om det slanke stykke elektronik med den lysende skærm, det uduelige batteri og de uendelige muligheder.

Alligevel er det nærmest umuligt at forestille sig, hvordan vi klarede os igennem triste togture, tamme toiletbesøg og den kedelige kø i det lokale supermarked uden vores bedste ven lige ved hånden.

I 10’erne ændrede smartphonen for altid vores relationer til hinanden – lige fra, hvordan vi er sammen med vennerne, til hvordan vi finder kærligheden.

I et tilbageblik på 00’erne fortæller syv unge danskere her deres personlige historie om forholdet til den elskede smartphone og de apps, der vendte op og ned på deres liv.

Det er overskriften på en artikel forleden i Kristelig Dagblad.

Jeg tog til Kbh forleden – i tog. Og må konstatere at før smartphonens indtog – kunne man være heldig at få kontakt med sine medrejsende og få en hyggelig snak. Nu er Smartphonen i alle hænder, uanset aldersgrænse, og de fleste, som jeg har observeret, bruger det til spil.

I mit stille sind tænkte jeg med taknemmelighed tilbage, på de lange togstrækninger mellem DK og Østrig, en tidsalder hvor mobiltelefonen ikke var opfundet endnu. Hvor der var plads og tid til fantastiske berigende samtaler med mange forskellige mennesker, og det kunne være sjove som sørgelige historier. Man kendte ikke hinanden, men man kom hinanden ved.

Smartphonen er praktisk og nyttigt, vi skal bare lære at bruge den fornuftigt, og ikke være bange for at komme hinanden ved.