Børn og pligter

En bog jeg gerne vil anbefale til fx sommerferielæsning er fra Sofie Münster.

Den hedder ”Klog er noget, man øver sig på”.

Her kan du bl.a. læse om, hvad vi egentlig ved om de børn, som trives bedst og er gladest – og en af de byggesten, som ser ud til at have stor betydning, er, at børn lærer at tage ansvar og være en aktiv del af fællesskabet. En nyere forskningsgennemgang viser eksempelvis, at det både styrker børns sociale og adfærdsmæssige udvikling, når de hjælper til derhjemme. I såkaldt “longitudinale studier”, hvor man følger børn gennem en længere årrække, kan forskere også se, at børn, der har pligter, klarer sig bedre som voksne, er mentalt sundere og er gladere.