Emne: det perfekte liv

Angstkulturen og det perfekte liv.

Angstkulturen næres samtidig af en forventning om nærmest perfekte liv.

Det uperfekte menneske har næsten ikke sin gang på jorden længere, og det er noget rigtigt rod, for ingen er perfekte. Vi har fået en forestilling om en række rigtige socialtyper: Man er ikke bare forælder, men man skal være den rigtige forælder, hvilket i sig selv er et pres. Både individuelt og kollektivt er der en illusion om perfektion, og vi bliver skuffede gang på gang.

For at udvikle sig til et frit og udfoldet menneske, skal man opleve tillid, omsorg, tryghed og kærlighed. I dag lever vi i et samfund, som nærmest gør det modsatte, og det sætter aftryk i personligheden.

Vil du have en større forståelse af dig selv, må du søge mere ind i, hvem du er, og hvordan du forholder dig til andre, og forstå dine gentagelsesmønstre. Tag for eksempel angst. Jeg tror,det er givtigt, at søge ind efter en mening bag angsten. I mange tilfælde vil angsten sige den enkelte noget. Vi tror, at vi kan tænke os til det hele, men det kan vi ikke. Vi er styret af ubevidste kræfter og motiver, som driver os. Det gælder for alle mennesker, og i det ubevidste ligger der kilder til kreativitet og indsigt, men her kan også ligge kimen til lidelse.