Emne: kærligheds afhængig

KÆRLIGHEDSAFHÆNGIGHED del 3

Er du kvinde, er skridtet til et sundt parforhold, at du selv finder ud af, hvad det egentlig er du selv kunne tænke dig. – Det har kvinder ofte ikke tænkt nok over, fordi de er blevet valgt af mændene og derfor ikke har tænkt på deres egne behov. Eller at de holder så krampagtigt fast i ham, at de slet ikke overvejer, om han er den rigtige for dem.
Næste skridt er at du skal gøre tingene for din egen skyld. Det kan være svært, for du har jo sikkert lært at gøre tingene for andres skyld. Hvordan kan jeg sige nej tak til en mand, som jeg får ondt i maven over at være sammen med? Det er jo det, jeg altid gør, fordi jeg tror at kærlighed er lig med lidelse! Hvis ikke han giver mig ondt i maven, må der være noget i vejen?
Øvelsen for dig er at gå ud med en venlige og pålidelig mand, der lytter til dig og gerne vil dig. Han er lyttende, nysgerrig, støttende og holder døren for dig. Og du synes måske i starten at han er kedelig, for der er ikke noget i gang i din krop! Ingen ondt i maven eller usikkerhed eller frygt, for denne mand synes jo bare at du er god nok.
Men øvelse gør mester. Går du ud med ham mange gang vil du opleve, at du begynder at synes det er sjovt, og nyder at du ikke har ondt i maven, og du behøver ikke at skifte tøj otte gang, fordi du skal være perfekt. For i bund og grund giver han dig det du altid har ønsket dig. Han møder dig med rummelighed og det giver en udtalt følelse af at være god nok, som du er.

vælg parterapi inden problemerne vokser dig over hovedet
ring eller skriv til mig info@tankefelt.com