Emne: Metakognitiv terapi

Er partneren ansvarlig for min lykke?

Man skal ikke give sin partner ansvar for sin egen lykke
Er overskriften fra Katrine Axholm, som er parterapeut, i Kristlig Dagblad. Og hun rammer rigtigt, at vi slæber barndommens mønstre med ind i parforholdet.
Det oplever jeg gang på gang, når jeg har par i terapi.
Ens partner, børn og forælder kan trigge os i den grad, at vi meget hurtigt lægger ansvaret over på dem der trigger os. Men det kan en relation ikke tåle. I stedet for at give partneren skylden må man tage ansvaret for sig selv. For at kunne det, må man have indsigt i sig selv, og tage ansvar for sine egne behov.
Fx skal man rydde sine sætninger for ”du”. I stedet for at sige ”du lytter heller aldrig til hvad jeg siger” kan man sige: ” jeg føler mig afvist, hver gang jeg gerne vil tale om noget”. På den måde tager du ansvar for, at det er noget, du føler, og ikke nødvendigvis sådan det er. Samtidigt føler din partner sig ikke angrebet, og begynder at lytte til hvad du siger.
At man ikke skal være afhængig af sin partners kærlighed, er ikke det samme som, at man ikke må ønske sig noget af ham/hende. Det er helt naturligt, at vi i et parforhold har en forventning om, at vi kan regne med den anden. Det er helt almindeligt at have behov og stille krav, det er bare vigtigt, at man først og fremmest kan regne med sig selv. Man skal ikke give sin partner ansvaret for sin egen lykke. Det ansvar må man tage selv.
Jeg har mange par i terapi, som oftest kommer, når skilsmissen er kommet på tale. De bedste erfaringer jeg har med de par, er, at når de få hver nogle terapitimer, og få ryddet op i deres ”rygsæk”, så nærmer de sig hinanden igen med kærlighed.