Emne: pjevsede

Et stort mobilforbrug gør børn pjevsede, urolige og frustrerede

FOR STORT ET MOBILBRUG GØR BØRN PJEVSEDE, UROLIGE OG FRUSTREREDE

sådan lyder overskriften af et studie, der er udført af forskere fra University of Michigan Medical School og Illinois State University, er offentliggjort i Pediatric Research, og det viser, at forældre, som er meget på deres telefon, har markant flere konflikter, sammenstød og opdragelsesudfordringer med deres børn sammenlignet med forældre, som ikke bruger deres telefon ret meget.
Forskerne har fulgt knap 200 familier med børn i alderen 0-5 år over en periode på seks måneder. I løbet af det halve år var det godt 40 procent af mødrene og omkring 30 procent af fædrene, der i en eller anden grad følte sig afhængige af deres telefon.
Følelsen af afhængighed blev af forskerne defineret som oplevelsen af at have svært ved at undlade at tjekke beskeder, opkald og mails eller en generel følelse af at bruge sin telefon for meget og at lade sig afbryde af den i situationer som måltider, legetid eller i samtaler med børnene.
For omkring halvdelen af familierne lod forældrene sig afbryde af telefonen mindst tre gange om dagen, omkring en fjerdedel lod det ske to gange og 17 procent lod det ske en enkelt gang. Kun 11 procent af forældrene lod sig efter eget udsagn aldrig afbryde.
Og resultaterne var klare: Jo mere afhængige forældrene følte sig af deres telefon, des flere udfordringer oplevede de med deres børn. Børnene var eksempelvis mere pjevsede, havde nemmere ved at føle sig overset og trådt på, var mere hyperaktive, blev lettere frustrerede og blev oftere vrede.
Tidligere studier af forældres brug af telefoner har ført til lignende konklusioner. I et studie undersøgte man eksempelvis konsekvenser af mobilbrug under måltider , og her viste det sig, at børn og forældre taler markant mindre sammen i familier, hvor skærmene er med ved middagsbordet. Samtidig viste observationer, at forældrene opfangede færre af børnenes non-verbale signaler.

I mit virke som sygeplejerske i lægepraxis har jeg set det samme fænomen, selvom det dengang ikke var så almindeligt med mobil og adgang til internet.
Det er specielt når ammende kvinder brugte telefonen som “tidsfordriv”, blev de gjort opmærksom på, hvor vigtigt det er at have øjenkontakt med sit barn imens man ammer.