Emne: selverkendelse

Er du alt for KRITISK?

Du kritiserer hele tiden dem, du omgås – også selv om du godt ved, at du skal lade være med at være så negativ. Det gavner ikke ligefrem dit forhold til andre og gør dig heller ikke i godt humør. Men hvorfor gør du det så? Og hvordan kan du ændre det?

Svært ved at være sig selv
Det kan være fejlfinder grundlægges i barndommen. Måske var man som barn vant til, at når man viste sig selv og var meget glad, fjollet, eller blev vred eller ked af det, så reagerede ens forældre, som om man gjorde noget forkert. Man blev med andre ord gjort forkert af sine forældre i sit autentiske udtryk.
Måske havde ens forældre svært ved at rumme stærke følelser, vrede som glade. De oplevede måske, at de mistede kontrol over situationen, og derfor bremsede de en ved at gøre en forkert.: ”du griner for højt” eller ”hold op med at skabe dig!” sagde de måske. Eller man blev skammet ud på anden vis og måske sendt ind på sit værelse som straf. Hvis man er vokset op i et hjem, hvor man ofte blev skammet ud, når man viste sig selv spontant, så får man en selvopfattelse, der går ud på, at det spontane og autentiske er forkert.
Som voksen har man overtaget forældrenes holdning til en, og det kan vise sig på to måder: enten vender man kritik udad mod andre og er fejlfinder, eller også vender man det indad som evig selvkritik, så man aldrig er god nok i egne øjne.
Det kan føles, som om der sidder en kritikker på ens skulder og holder øje med en hele tiden og konstant kritiserer. Det kan være så slemt, at det dræner en for energi og gør en nedtrykt. Det er nemlig opslidende at føle, at man aldrig er god nok.
De fleste gør dog begge dele – de kritiserer andre såvel som sig selv. Og man gør det, fordi man har et lavt selvværd. Man har ikke lært at holde af og acceptere sig selv for alt, hvad man er, men er blevet forstyrret i sin kærlighed til sig selv som barn, fordi man ikke blev holdt af betingelsesløst af sine forældre.