Emne: spekulationer

Kender du til at tanker kører i ring?

Det kan være en tanker om hvad som helst:

Har jeg truffet den rigtige beslutning?
Burde jeg have sagt noget andet?
Hvad hvis jeg bliver fyret?
Mon jeg fejler noget alvorligt?
Hvad hvis han/hun går fra mig?
Mon de synes jeg er åndssvag?

Tanken kan være møgubehagelig – og man kan få kvalme eller blive svimmel når man rammes af den. Men det kender du måske allerede til?
Vidste du at tanken ved ikke selv, at den er vigtig!
Tanken er blot en ”ide” der flyer gennem hoved ligesom 1000 andre tanker, som hver dag flyver gennem dit hoved.

Hvis du ikke gør noget ved tanken, varer den højst få sekunder og så damper den af.
Gør du derimod noget ved tanken, fx reagerer du på den ved at vende og dreje den og spekulere over den, så recirkulerer den – og varer derved længere.

Hvis du døjer med overdrevene spekulationer, pindefulde bekymringer og tankemylder, skyldes det ikke nødvendigvis at tankerne er vigtige, men udelukkende at du gør noget ved tankerne. Fx at du går og snakker med dem, holder øje med dem, eller undrer dig over at du har dem.

Den dårlige nyhed er altså, at dine spekulationer, bekymringer og tankemylder er selvforskyldte.

Den gode nyhed er, at så er der noget du kan ændre på!