Emne: utryg

Sandheden er ikke altid ilde hørt.

Sandheden er ikke altid ilde hørt.
Voksnes fortielser, bagatelliseringer og løgne kan være til skade for børns tryghed og evne til at stole på egene sanser og fornemmelser.
Børn kan ikke trække på massevis af erfaringer fra mange forskellige situationer med mange forskellige voksne. De er afhængige af de allernærmeste vurderinger og fortællinger om, hvordan livet er. Og de kan let komme i tvivl om sig selv, hvis de gang på gang bliver irettesat, selvom deres umiddelbare forståelse er den rigtige. Fortier voksne vigtige ting, eller benægter de ting, som er sande, men alligevel er opfanget af børnenes intuitive fornemmelser, kan børn vokse op med stor selvusikkerhed, som de må kæmpe med i mange år som voksne.
Mange ting omkring dette tema udspilles, når forældre er pressede, eller deres eget indbyrdes forhold er på spil for eksempel under og efter en skilsmisse. Og nogle gange sker det med forældrenes bedste intention for at beskytte børnene. Selvom det modsatte sker.
Som et barn, der gik i en børnegruppe for skilsmissebørn, udtalte: ” min far og mor siger, at de er gode venner, selvom de er skilt. De siger det både til mig og andre. Men jeg ved, at det er løgn, de lader bare som om.”

Vi skal ikke sige sandheden til alle og enhver og til vores børn uanset indhold, tid og sted. Sandhed og visdom og menneskelighed må hænge sammen. Når det gælder sandheder om de store temaer i ens liv, om hvor man hører til og kommer fra, og om forældrenes indbyrdes forhold og om trygheden derhjemme, så skal der være sædeliges vigtige grunde til ikke at sige det, som det er. Så handler det mere om, hvor, hvordan og hvornår det skal siges.